Ny koncernsalgsdirektør i IC Companys A/S

Oct 01, 2008, 10:00

FONDSBØRSMEDDELELSE
1. oktober 2008

Ny Koncernsalgsdirektør i IC Companys A/S

Bestyrelsen har i samarbejde med koncernens direktion ansat Peter Fabrin, nuværende administrerende direktør i Diesel Nordic, som ny Koncernsalgsdirektør.

Peter Fabrin vil få ansvaret for koncernens salg og distribution. Dette inkluderer koncernens salgsselskaber, koncernens retail, franchise, outlet og E-commerce samt koncernens eksportorganisation. Peter Fabrin tiltræder sin stilling senest den 1. april 2009, og det forventes, at han samtidig hermed indtræder i koncernens Direktion.

Bestyrelsesformand Niels Martinsen udtaler:”Vi glæder os over, at det er lykkedes os at tiltrække en kapacitet som Peter Fabrin. Han har skabt bemærkelsesværdige resultater for Diesel gennem de seneste 7 år og har yderligere tidligere været ansat i både InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. Han medbringer dermed mange års international erfaring i både engros- og retaildrift. Peter Fabrin besidder de kompetencer og personlige kvalifikationer, der skal til for løfte salget og ikke mindst effektiviteten i koncernen.”

Om Peter Fabrin Peter Fabrin (f. 1966) har siden 2001 været Administrerende Direktør for Diesel Nordic (Danmark, Sverige, Norge & Finland). I perioden 1997 til 2001 har han været ansat som Koncernsalgsdirektør og før det retailansvarlig i InWear Group A/S. Tidligere har Peter Fabrin været landechef for Norge i Carli Gry International A/S.

Peter Fabrin er uddannet Akademiøkonom suppleret med efteruddannelse bl. a. fra IMD, Lausanne.

Peter Fabrin er bestyrelsesmedlem i Ball Group A/S, Humanic Group og HW Excellence.

IC Companys A/S

Niels Martinsen
Bestyrelsesformand

YDERLIGERE INFORMATION

Niels Mikkelsen
Chief Executive Officer
Telefon 3266 7721

Chris Bigler
Chief Financial Officer
Telefon 3266 7017

IC Companys A/S – Raffinaderivej 10 – DK 2300 Copenhagen S – tel. +45 3266 7788 – fax +45 3266 7703 – CVR no. 62816414 ho@iccompanys.com – icgroupmulti.wpengine.com