IC Companys ansætter Senior Vice President Operations

Mar 19, 2014, 8:56

IC Companys har ansat Lotte Franch Wamberg som Senior Vice President med ansvar for Operations.

 

Lotte Franch Wamberg kommer fra en stilling som Adm. Direktør i Royal Copenhagen, hvor hun tidligere har været ansvarlig for Supply Chain og Design Udvikling. Før dette har hun desuden været direktør i både WeightWatchers og LEGOLAND.

 

Lotte er uddannet Produktionsingeniør og startede sin karriere i LEGO, hvorfra hun har erfaringer med bl.a. produktion, produktudvikling, logistik og projektledelse.

 

Med sin stærke baggrund og erfaring med både supply chain og operationelle processer generelt kommer Lotte til at få ansvaret for koncernens Operations funktion – en funktion som blev introduceret i forbindelse med IC Companys regnskab for 1. kvartal 2013/14, og som bl.a. omfatter områderne Global Sourcing, Global Logistics.

 

Group CEO, Mads Ryder udtaler:

”Jeg har arbejdet sammen med Lotte igennem mange år, og jeg glæder over at kunne byde hende velkommen i IC Companys, hvor hun kommer til at spille en afgørende rolle i eksekveringen af koncernens strategi.”

 

 

 

Lotte bliver en del af IC Companys’ Global Management Team og tiltræder i sit nye job den 6. juni 2014.

 

 

 

IC Companys A/S

 

Mads Ryder

Group CEO

 

 

 

Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:

 

 

 

Jens Bak-Holder

IR Manager

Telefon: 21 28 58 32